Jean Goulley & Fils Chablis 1er Cru ‘Montmains’ Økologisk

349,00 kr. /pr. fl.

Fremragende økologisk Chablis fra 1er Cru-marken Montmains. Lagret på egetræsfade for at give yderligere kompleksitet og fylde.

Markerne er beliggende på sydvendte skråninger, syd for Serein-floden i ca. 140-165 meters højde, med en hældningsprocent på op til 20%. Det faktum at markerne er vendt mod stik syd, spiller en helt afgørende rolle ift. de udfordringer der er med forårsfrost. I et marginalklima som Chablis, er solen og Serein-floden med til at modvirke kulden.

Jordbundstypen er den klassiske Kimmeridgian, som Chablis er så kendt for. Det er en jordbund med rigt indhold af kalk, mergel og fossilerede havdyr pga. sin fortid som havbund.

Druerne høstes typisk i september, og vinifikationen foregår med direkte pres i vertikal ballonpresse, hvorefter gæring finder sted på ståltank, udelukkende ved hjælp af den naturligt forekommende gær. Efter modning på egetræsfade med regelmæssig batonnage og fuldført malolaktisk gæring, er vinen klar til at blive tappet. En meget nænsom filtrering kan forekomme, lidt afhængig af årgang.

Farve: I glasset præsenterer vinen sig med en lys let gylden farve med grønlige reflekser.

Aroma & smag: I næsen får man en syrlig, æblet, citrus-agtig næse, med en diskret blomstret note, men en markeret saltet, kalket, udtryk. Det klassiske mineralske ligger tydeligt og lurer. I munden slår den friske æble-note igennem, med en diskret akaciehonning-karakter og en lidt ristet fornemmelse. En meget harmonisk, balanceret og cremet mouth feel omsvøber perfekt den markante mineralske, stenede, kalkede smag ind. Eftersmagen er intens, den fremstår nærmest krydret eller stærk i udtrykket – ikke krydret som i krydderier, men mere som en fornemmelse af stærk ikke-frugtig smag, som styrkes efterhånden som eftersmagen sætter ind. Afslutningen er meget lang.

Det er her en stor, stor hvidvin, som virkelig er båret af sin ”non-fruit”-karakter, men som alligevel er bygget meget ambitiøst og harmonisk op med en god balance mellem en relativ vægtig fylde, en god fast syre, et knivskarpt mineralsk udtryk og en delikat cool-climate frugt.

Madsammensætning: Prøv den til skaldyr, fx hummer eller østers.

Serveringstemperatur: Serveres ved ca. 12-13° C i Bourgogne-glas.

Land: Frankrig

Område: Chablis

Producent: Jean Goulley & Fils

Årgang: 2020

Druesort: Chardonnay

Lagring: Lagret på egetræsfade

Sælges i kasser af 6
Jean Goulley & Fils Chablis 1er Cru ‘Montmains’ Økologisk

349,00 kr. /pr. fl.

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.