Franciacorta ’61 Brut “Cuvée Storica” Berlucchi NV

279,00 kr. /pr. fl.

Vinen, der opkaldt efter årstallet, hvor den første Franciacorta så dagens lys (1961), er fremstillet på 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir. Det er en klassisk Brut mousserende vin fremstillet efter den klassiske metode, akkurat som de franske Champagner, og altså med gæring på flaske, såkaldt “maturation sur lie”, i minimum 24 måneder.

Farve: Let strågul farve og let grønlige nuancer

Aroma: Næsen er rig og indsmigrende med noter af frisk æblet frugt, lidt pære, citrus og lyse blomster, og et twist af gær- og ristet brødskorpe

Smag: I munden imponerer den med en blød, cremet mousse og fin fylde, dog stadig med klassisk rankhed, ren frugt og fast syre

Madsammensætning: Pasta, Skaldyr, Fisk, Aperitif

Druer: Chardonnay 90%, Pinot Noir 10%

Vingård: Berlucchi

Region: Franciacorta

Styrke: 12,5%

Serveringstemperatur: 8-10 grader

Historie: Berlucchi er vel nok den mest kendte producent af mousserende vine i Italien. Vinhuset blev grundlagt i slutningnen af 1950’erne af de to venner Guido Berlucchi og Franco Ziliani, men først i 1961 så de første flasker Berlucchi-spumante dagens lys. Huset har hjemsted i Franciacorta-distriktet, i Borgonato (nær Brescia, syd for Lago d’Iseo), i den norditalienske region Lombardiet.

Den første producerede vin, som var en spumante fremstillet på den klassiske metode efter fransk inspiration (Champagne), blev døbt “Pinot di Franciacorta”. Det var første gang nogensinde, at en vin fik betegnelsen “Franciacorta”, der jo som bekendt i dag er det førende brand og distrikt inden for mousserende vine fremstillet på den klassiske metode i Italien, – og Berlucchi-huset blev dermed principielt foregangsmand og opfinder af hele begrebet “Franciacorta”.

I dag er Berlucchi en af de førende producenter på sit felt, og vinhusets varianter i serien “Cuvée’ Imperiale” er vel nok de mest kendte italienske mousserende vine blandt de italienske forbrugere overhovedet; en kraftig understregning af vinhusets rolle som absolut markedsleder på sit felt.

Sælges i kasser af 6
Franciacorta ’61 Brut “Cuvée Storica” Berlucchi NV

279,00 kr. /pr. fl.

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.

Varenummer (SKU): Dist-03-0005 Kategorier: ,