Franciacorta ’61 Satèn “Cuvée Storica” Berlucchi NV
279,00 kr. /pr. fl.
Her er det tale om en helt unik Franciacorta-type kaldet “Satèn”, der betyder “silke” på lokal dialekt. Navnet refererer til den helt særlige, nærmest silkebløde, fornemmelse, som vinen giver pga. af super fine og subtile bobler og en meget cremet konsistens.
Denne særlige, meget cremede, spumante-stil frembringes ved at tilsætte en “liquer de tirage” med et lavere sukkerindhold pr. liter (20 gram/l), sammenlignet med de klassiske Franciacorta-spumanter. Den er desuden fremstillet udelukkende på grønne druer (Chardonnay), i modsætning til den klassiske Franciacorta.
Vinen kommer fra det historiske hus Berlucchi, der er beliggende i Borgonato di Corte Franca i Brescia-provinsen. Franciacorta-distriktet er generelt kendt som hjemstedet for de fornemmeste mousserende vine i Italien.
Vinen, der opkaldt efter årstallet, hvor den første Franciacorta så dagens lys (1961), er fremstillet efter den klassiske metode, altså med gæring på flaske, såkaldt “maturation sur lie”, i minimum 24 måneder.
Farve: Let strågul farve og let grønlige nuancer samt fin, fin vedvarende perlage
Aroma: Næsen er rig og indsmigrende med noter kandiseret citrus, fersken, abrikos og tropisk frugt, og et delikat twist af gærnoter og ristet brødskorpe
Smag: I munden imponerer vinen med en blød, cremet mousse og fin fylde, men stadig med klassisk rankhed, ren frugt og fast syre
Madsammensætning: Pasta, Skaldyr, Fisk, Aperitif, Risotto, Parmaskinke, Mellemmodne oste, Fjerkær, Vegetarisk
Druer: Chardonnay
Vingård: Berlucchi
Region: Franciacorta, Italien
Område: Lombardiet
Styrke: 12,5%
Lagring: Ståltank
Serveringstemperatur: 8-10 grader
Historie: Berlucchi er vel nok den mest kendte producent af mousserende vine i Italien. Vinhuset blev grundlagt i slutningnen af 1950’erne af de to venner Guido Berlucchi og Franco Ziliani, men først i 1961 så de første flasker Berlucchi-spumante dagens lys. Huset har hjemsted i Franciacorta-distriktet, i Borgonato (nær Brescia, syd for Lago d’Iseo), i den norditalienske region Lombardiet.
Den første producerede vin, som var en spumante fremstillet på den klassiske metode efter fransk inspiration (Champagne), blev døbt “Pinot di Franciacorta”. Det var første gang nogensinde, at en vin fik betegnelsen “Franciacorta”, der jo som bekendt i dag er det førende brand og distrikt inden for mousserende vine fremstillet på den klassiske metode i Italien, – og Berlucchi-huset blev dermed principielt foregangsmand og opfinder af hele begrebet “Franciacorta”.
Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.