Solveigs, Brut Vom Steil 2017

299,00 kr. /pr. fl.

Friske bobler fremstillet på pet-nat metoden uden tilsætning af gær og sukker. Så rent som det næsten kan blive.

Mousserende økologisk vin på Pinot Noir der kun produceres i kølige år, hvor det er muligt at høste druerne ved lav modenhed. Dette bevirker, at druerne har et tilstrækkeligt højt syreniveau (lav pH) til at kunne lave en delikat mousserende vin.

Land: Tyskland

Område: Rheingau

Producent: Solveigs

Druesort: Pinot Noir

Alkohol: 12,5%

Lagring: 18 måneder på bærmen inden degorering

Winemaker Jens Heinemeyer vil med sin BRUT vom Steil tilbage til rødderne af fremstilling af bobler. Derfor anvender han den såkaldte “methode ancestrale”, der var den første metode der blev anvendt i Champagne af munken Dom Perignon og hans kompagnoner; det vil sige andengæring på flaske uden ekstra tilsætning af gær og sukker (Liqueur de tirage). En metode der er mere besværlig og usikker end den klassiske Champagne-metode. Men Jens, der tidligere har været konsulent på Champagnehuse, fandt champagne-metoden for kedelig og mainstream. Derfor dette lille mesterværk der kun produceres i 600 eksemplarer – vel og mærke de år det overhovedet produceres!

Vinen hviler minimum 18 måneder på bærmen inden den degorgeres. Bartrykket er som i Champagne: 5,5 bar, kun naturgær, kun naturligt forekommende sukker, ingen tilsætningstoffer, ingen dosage, ingen klaring, ingen tilsætning af tannin. Kort sagt: Så naturligt som det nærmest kan lade sig gøre. Eller som Jens ynder at beskrive det: ”It’s just lazy wine making”. Dovent eller ej; det smager fremragende.

Sælges i kasser af 6
Solveigs, Brut Vom Steil 2017

299,00 kr. /pr. fl.

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.