Intens, mørk rubinrød og majestætisk Primitivo fra Tenuta del Pajaru. Smagen går fra modne røde frugter -som søde, røde kirsebær – og over i brombær, blommer og mørk chokolade, læder og bagekrydderier. Det er en kraftig vin, som bliver holdt i snor af en underliggende syre. Den vil gå godt til grillet kød, samt lagret ost og charcuterie. Vinen gærer på ståltank og lagres herefter i en blanding af franske og slavoniske tonneaux (20% nye fade) i 6 mdr.
‘Pajaru’ var en type shelter, benyttet af hyrder til at søge læ og hvile. ‘Picuracu’ var ordet for disse hyrder.