Toscana området
Toscana er en region i det centrale Italien og strækker sig langs den vestlige kyst. Regionen kan inddeles i tre overordnede områder: Det bjergrige Chianti i nord, det bakkede landskab i syd og det flade kystnære område. Den største drue her er Sangiovese, og området er kendt for vine som Brunello di Montalcino, Chianti Classico og Supertoscanerne, hvor Sangiovese får selskab af fine franske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot mfl.