Montepulciano d’Abruzzo “Spelt” (REST/UDGÅR)

199,00 kr. /pr. fl.

Druerne til denne markante Montepulciano d’Abruzzo kommer fra 15 hektar marker med 28 år gamle stokke beliggende i ca. 200-400 meters højde. Vinen fremstilles med et hektarudbytte på ca. 50 hektoliter pr. hektar. Efter ca. 21 dages maceration og fermentation i temperaturkontrollerede ståltanke, finder den malolaktiske gæring og lagring sted i en kombination af nye og brugte barriques i ca. 18 måneder, inden afsluttende lagring og aftapning uden filtrering finder sted.

Vinen er et klassisk eksempel på en ægte “madvin”. I glasset er den mørk rød med violet skær, mens næsen byder på noter af blåbær og hindbær-marmelade og et touch af krydderi. I munden præsenterer den sig fyldig med en “blommet” eftersmag og markant tannisk finish.

Vinen kan især anbefales til retter baseret på kraftigt oksekød, men er også god som ledsager til ostebordet.

Sælges i kasser af 6

Ikke på lager

Produktbilleder er vejledende. Flaske og etiket kan variere mellem årgange. Det er produktteksten som angiver den vin der leveres.

Kategori: